Kunsten at bevare nærhed, accept og tryghed i parforholdet.

Der kan være mange grunde til at gå i parterapi – lige fra at få forbedret parforholdet til at få en værdig skilsmisse. Det kan være utroligt svært selv at skulle håndtere og forstå, hvorfor de samme konflikter opstår igen og igen. Med hjælp fra en professionel parterapeut er det muligt at få det gode samliv igen, hvis I gerne vil blive sammen.

Næsten alle parforhold har konflikter. Hvis disse konflikter ikke bliver håndteret på en konstruktiv måde, vil en af parterne, eller begge, føle sig krænket, såret, vred eller ydmyget. Sådanne ubearbejdede konflikter har det med at fortsætte i det uendelige. Nærheden og kontakten forsvinder med tomhed og ligegyldighed til følge.

Uanset hvad jeres grunde er til at vælge parterapi, kan jeg som parterapeut være med til at afdække de grundlæggende problemer og mønstre i jeres parforhold. Dette kan skabe en større forståelse imellem jer og minimere fremtidige konflikter.

Jeg arbejder med kommunikationsformer, som skaber et rum af større tryghed, forståelse og anerkendelse imellem jer. Dette gør det muligt at arbejde med sårbare og vanskelige konflikter.

Det kræver af jer, at I begge er villige til at ændre på adfærden i jeres parforhold og, at I imellem sessionerne skal øve jer i at bruge de værktøjer, som I får i terapien. Det er hårdt arbejde at have et godt parforhold.

Parterapi kan give:

  • Nye muligheder for både at forstå og blive forstået af din partner.
  • En vedvarende stemning af nærhed, accept, tryghed og livfuldhed i jeres parforhold.
  • Konkrete forbedringer i jeres parforhold og hvordan I bevarer dem.
  • Dybere samhørighed og mere lidenskab.

Metoden jeg arbejder ud fra er emotionsfokuseret parterapi. Læs mere på Emotionsfokuseret parterapi | DKCEFT